‹ Se alle nyheder

CERTEGO Danmark opkøber Nordkystens Låse

6. april 2022

CERTEGO Danmark køber Nordkystens Låse og overtager virksomheden fra 1. april i år. Nordkystens Låse blev etableret i 1995, har 7 ansatte og en omsætning i 2021 på godt over 9 millioner kroner.

I forbindelse med CERTEGO Group strategi, om at være den førende nordiske udbyder af uafhængige sikkerhedsløsninger og samtidigt at kunne tilbyde kunderne på det Danske marked fuld national tilstedeværelse, kan vi med stor glæde informere at CERTEGO har opkøbt Nordkystens Låse.

Nordkystens Låse, er den første virksomhed vi har købt i en årrække, men vi forventer i den kommende periode at udvide og styrke vores position.

Nordkystens låse er stærkt forankret i det Nordsjællandske område og med udgangspunktet i Græsted bearbejder selskabet primært kunderne i den Nordsjællandske geografi. Udover den lokale tilstedeværelse servicerer selskabet også store offentlige kunder, NGO-selskaber og større private virksomheder som: Gribskov Kommune, Frederiksberg Kommune, Røde Kors, Udlændingestyrelsen og ZBC-erhvervsskolerne. Virksomheden har i dag 7 ansatte som monterer, installerer, idriftsætter og servicerer alt fra låsesystemer, adgangskontrol, ABDL-anlæg, gitter løsninger, tv-overvågning, alarm og dørautomatik.


Nordkystens Låse har stolte traditioner for godt håndværk og højt serviceniveau overfor kunderne, og sammen med CERTEGOS stærke markedsposition, og store bredde af sikringsløsninger til alle segmenter, er jeg sikker på at vi sammen kommer til at vækste kraftigt i det Nordsjællandske område. Jeg er stolt, og glad over at vi sammen med Hans Jørgen og Hans Henrik Brolev, er nået til enighed om sammen at udvide vores markedsposition og derved kunne tilbyde kunderne en solid partner indenfor alle typer af sikringsløsninger.

Jesper Mølbach Thomsen,
Administrerende direktør hos CERTEGO Danmark

- Med CERTEGOS overtagelse af Nordkystens Låse, har vi væsentligt styrket vores virksomhed, vi kan nu tilbyde en langt bredere vifte af løsninger og produkter til både nye og eksisterende kunder. Vi kan med andre ord nå nye højder sammen med den organisation vi bliver en del af hos CERTEGO. På medarbejder fronten kan vi sammen med CERTEGO tilbyde vores ansatte, stærke muligheder for både personlig og faglig udvikling og vi ved allerede nu, at de og vi glæder sig til at blive en del af noget større, udtaler Hans Henrik Brolev, Teamleder Nordkystens Låse.

CERTEGO Danmark har efter opkøbet af Nordkystens Låse 7 afdelinger i Danmark med sine eksisterende afdelinger i København, Fredericia, Aalborg, Aarhus, Slagelse og Odense.


For mere information, kontakt venligst:
Jesper Mølbach Thomsen, Administrerende direktør , CERTEGO Danmark
E-mail: jesper.thomsen@certego.dk
Mobil tlf.: +45 20530047

Hans Henrik Brolev, Teamleder Nordkystens Låse
E-mail: hhbro@n-laase.dk
Mobil tlf.:+45 483 92 705


 

‹ Se alle nyheder